Psykolog Magdalena Riis

Jeg er nordmand, men har boet i Danmark i hele mit voksenliv.

Jeg har studeret psykologi på Aalborg Universitet.

Jeg har i mange år haft en faglig interesse for behandlingsarbejde og arbejdet med traumer af forskellig karakter. Jeg har stor erfaring med terapeutisk behandlingsindsats med familier. Ligeledes arbejder jeg med individuel psykoterapi og gruppeterapi.

Min særlige interesse i mit psykologvirke er traumebegrebet, både hvor mennesker oplever en traumatisk oplevelse eller lider under gentagne traumer. Jeg har arbejdet med senfølger af traumer på forskellig vis og har lært at navigere i dette meget spændende og fagligt udfordrende felt. I min praksis arbejder jeg ligeledes bl.a. med stress, depression, udbrændthed og angst samt eksistentielle spørgsmål i forbindelse med sygdom, skilsmisse eller død.

I mit arbejdsliv har jeg erhvervet stor erfaring indenfor det psykologiske felt. Jeg har foruden min private klinik arbejdet på Familie- og Ungdomscentret i Fredericia Kommune. I Familie- og Ungdomscentret varetog jeg en lang række forskellige udrednings og behandlingsopgaver af børn, unge og deres familier samt voksne klienter. Jeg har tidligere arbejdet på den sikre behandlingsinstitution Egely for kriminelle unge. Jeg har også arbejdet på Udby Behandlingshjem i Middelfart Kommune som tilbød døgnbehandling til børn og unge med alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder samt i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Haderslev og PPR i Frederikshavn. Mit teoretiske virke bygger på psykodynamiske teorier, ydermere særlig interesse indenfor tilknytningsteori og børns/menneskets psykologiske udvikling.

Jeg har gennemført en toårig uddannelse i Kognitiv terapi samt en uddannelse i Legeterapi (Erikamodellen) og Theraplay, som er en samspilsorienteret terapeutisk metode.

Jeg er endvidere i gang med en tre-årig efteruddannelse i Intentsiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP).